top of page
  • Forfatters billedeMette Bloch

Vaner eller uvaner?

Det er 1. januar. Du ved det, og du har nok også givet det gamle og det nye år en tanke. Hvad gik godt i 2022? Hvad skal gå bedre i 2023? Er det din glæde? Din krop? Dit arbejde? Dit privatliv? Din økonomi? eller er det simpelthen det hele der skal have en overhaling?


Når du gerne vil ændre noget fra "virker ikke" til "virker" så er der en hel del fælder. For det første så tænker de fleste, "hvor svært kan det være? - jeg kan jo bare stoppe med at spise slik og lette rumpetten, så er det med form og figur jo klaret!" - Og ja, i realiteten er det ikke sværere end det, men du glemmer at både hverdagen, VANERNE og det at du er et menneske med begrænset energi spiller store roller i hele det regnestykke.


For at kunne have succes med at ændre en vane, så skal du være helt sikker på at du har lyst til at give slip på den gamle vane der ikke tjener dig. Du har den af en årsag! Så hvad giver den dig? Hvis du overspiser, hvad er det så overspisningen giver af gode følelser? Måske er det trygheden som mæthed giver. Måske er det bare det at gøre som du plejer, for det er nemlig rart. Måske er det at distrahere dig fra andre ting eller tanker som ellers fylder for meget. Uanset, så kan du ikke give slip på noget du ikke er klar til at give slip på.


Dernæst så har 99% af alle mennesker brug for at gøre det let at ændre en vane. Ikke nok med at du skal give slip på noget der ikke tjener dig, du skal nu også implementere noget der tjener dig. OG! uanset hvor fed en ting det er, på den korte eller lange bane, så kræver det ENERGI at ændre vaner. Så du skal være sikker på at du gør det let for dig selv.

Vil du eksempelvis til at spise sundere mad om aftenen, så gør det let for dig selv ved at forberede maden en gang om ugen, så du har til en uge. Det er hårdt den dag du gør det, men de næste 6-7 dage er det super let at få sund og lækker mad, og du vil føle dig som en superstjerne når du tager noget du har forberedt ud af køleskabet.


Jeg har en bog på vej om vaner. Den rammer nok først boghandleren til efteråret, men den vil være spækket med fif og tricks og en masse eksempler på hvad du kan gøre for at lykkes, og hvad der går galt når det ikke lykkes. Indtil da, så husk at det kræver motivation hver dag at ændre en vane. Det tager MINDST 30 dage hvor du er totalt tro mod din nye vane, men at det er noget der gør dig umådeligt glad, når du lykkes. Godt nytår!




8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments

Rated 0 out of 5 stars.
No ratings yet

Add a rating
bottom of page