Okay... TOTAL "clickbait" - noget med at slå nogen ihjel - det lyder voldsomt dramatisk, men det ER det altså også, bare ikke på den måde du måske tænker.
Historien er, at jeg lige har været i Los Angeles. Jeg var der for at samle inspiration til de foredrag og bøger jeg elsker at producere og få ud over rampen.
LA er et af de steder hvor alting er ganget med 10. Dem der har travlt har VIRKELIG travlt og skider (undskyld det direkte udtryk, men det er altså det der bedst beskriver det) højt og flot på begrænsende road-blocks som farver på lyssignalet eller om den bane man nu ligger i, er den korrekte i forhold til den bane bilen skal bruge. Det er bare hornet i bund og så fuld spade på speederen. - det er den ene slags beboer i byen.
Den anden er dem der ligger eller står på gaden, tomme i øjnene, beskidte og hjemløse. Helt stille står, sidder eller ligger de - hvis de ikke er dem der lige har røget en gang fjolletobak og derfor fægter med armene i forbindelse med en dyb samtale med deres imaginære venner.
Jeg tror faktisk jeg blev 20% mere socilistisk, da jeg var der. Jeg følte at vi var 10 minutter fra anarkisme og fremtidsfilm som Blade runner.
Det fik mig til at tænke over hvad jeg egentlig gerne ville bruge min tid på. Ekstremer er gode til at mærke efter, og jeg havde hverken lyst til at være en af dem i de autonome biler, og ej heller den stille og fortabte på gaden - så hvad vil jeg egentlig - hvad vil DU egentlig? - for tiden går jo uanset hvordan vi bruger den?!
Det første jeg gjorde tilbage på hotelværelset den dag, var at åbne min telefon og slette alle spil. Jep! - ALLE! - ingen kabaler, ingen wordfeud, ingen candy crush og ja, jeg nakkede også Austin... ham Austin jeg har brugt timer på at hjælpe med at få en fin have og hvor der konstant gik noget i stykker hvor jeg så skulle samle point for at fikse det. Jeg nakkede både ham, hans hund og hans kat med et enkelt tryk på krydset da ikonet stod og dirrede... no regrets! - bare UD af mit liv. Og ved du hvorfor? - fordi der, når spillet åbnes står "watch Austin live his life" - og pludselig slog det mig...... JA! - jeg glor på en tegneseriefigur mens MIT liv tikker derudaf... NO MORE! - jeg vil ikke være med til det!
I stedet besluttede jeg at mine mini-breaks skulle bruges på TED-tv, LinkedIn, at læse gode fagbøger og at skrive videre på min næste roman der har ligget alt for længe - halvfærdig...
Den mest markante ændring siden da har været mit humør. Jeg har meget mere overskud og jeg kommer hurtigere ud af kedsomhed, Pauser er vigtige - det er godt at koble af og bare trække vejret - men hvis det glider over i kedsomhed, så falder jeg ikke til den for mig, letteste løsning, nemlig et værdiløst spil, men jeg hviler færdig og i pausen rebooter jeg kreativiteten og finder på noget der giver mig værdi.
Er det så den rigtige måde at gøre det på? - i mit tilfælde var og er det! - for dig er det måske ikke - men jeg er sikker på at det giver værdi at smide en reminder i kalenderen i ny og næ, hvor du lige overvejer hvad du bruger dine dyrebare minutter på i løbet af en dag. Er det noget der bidrager til dit liv på den gode måde, eller skal tiden indtil du skal i seng bare overstås?
Om du slår nogen tegneseriefigurer ihjel eller ej vil jeg ikke blande mig i, men jeg vil advare dig mod Austin - han er den største bandit jeg har mødt - en sand tidsrøver.
