top of page
  • Forfatters billedeMette Bloch

1%

Hvis det ikke var sværere end dét, ville du så ændre noget?


De fleste ville række armen ivrigt i vejret hvis jeg på et foredrag spurgte salen, "Hvem herinde vil gerne økonomisk frihed?" - "Hvem vil gerne være i bedre form?" - "Hvem vil gerne kunne skabe deres egen stilling?"


Det er logisk at vi rækker hånden op! - for hvem kunne ikke tænke sig de ting? Men! - Hvis så spørgsmålet kom, "Hvem vil knokle, også på de dage hvor det er surt, hvor du ikke er oplagt og hvor du ikke føler enderne mødes?" - Så er der måske ikke den store begejstring.

Udvikling kommer når du har været i ubehag et stykke tid. Jeg siger det ikke for at du skal miste modet, men fordi det er sådan det er. Det er altid ubehageligt at skulle lave om på det du plejer, og især hvis du skal lære noget nyt og dermed også kommer til at fejle - fordi du lærer. Dem der får succes er dem der kan udskyde gevinsten. Du har helt sikkert hørt om forsøget som Walter Mischel fra Stanford University lavede i 1972... Du ved, der hvor børn blev udfordret af en skumfidus og fik at vide at de måtte spise den skumfidus der stod foran dem lige når de ville, men hvis den stadig lå der når forsøgslederen kom tilbage efter at have forladt rummet i et stykke tid, så ville de få to.

De børn der kunne vente med at spise den, og dermed få to når forsøgslederen kom tilbage efter små 15 minutter, var senere i livet mere succesfulde end dem der ikke kunne vente. Børnene blev fulgt i 40 år til de var godt inde i deres respektive karrierer.


Hvad har det så med de 1% at gøre? - Jeg vil udfordre dig til at øve dig i at lægge lidt mere energi uden forventning om at få noget igen, lige med det samme. Helt nøjagtigt 1% mere. Hvis du gør dig bare 1% mere umage i mindst 10 aktiviteter i løbet af en dag, om det er tid med dine børn, møder på job, fritidsinteresse eller nærvær, så lover jeg dig at du vil se en forandring i ikke bare dit humør, men du vil komme langt tættere på en succesfuld opfyldelse af de tre spørgsmål jeg stille i starten.


13 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Commentaires

Noté 0 étoile sur 5.
Pas encore de note

Ajouter une note
bottom of page