I morges, da jeg stod op, havde jeg i løbet af natten fået installeret en chip. En “nu er det fandme nok” chip.
Jeg ved ikke om du kender den, men det er den overskriver programmerne “se mere tv og hæng mere ud på de sociale medier” med, gør nu for FANDEN noget, der beriger dit liv!
Ind imellem, når den chip har fået held til at bide sig fast, som når en sædcelle har held til at befrugte et æg, så ender det alligevel med at blive til ingenting… Få dage, måske en uge eller to, og så er alt tilbage til hvor det var, før.
Men jeg kan mærke at det er anderledes, denne gang. Det er et æg der bliver siddende. Det er et valg jeg har taget, fordi alle andre valg føles idiotiske og ligegyldige. For vi har jeg sådan set magten til at vælge, det er bare svært. Det er svært at holde op med at ryge, og motivationen kan være svær at finde, og endnu sværere at holde, lige indtil den dag hvor lægen med rynket pande og brillerne nede på næsen siger, “Ib, hvis du ikke stopper med at ryge NU, så skal vi operere begge dine lunger ud, og da du ikke er fisk, så får du svært ved at overleve det i længden…”
Pludselig fandt Ib sin motivation. Motivationen i at skulle VÆK fra noget.
De fleste mennesker har nemlig langt lettere ved at finde, og fastholde motivationen “væk fra” - end “hen mod”. Kan du ikke få flyttet måsen fra sofaen om aftenen, så er der intet som ild i hele hytten, der kan få dig ud af huset, på et øjeblik.
Men hvad hvis der var en metode, der kunne få det til at være lige så attraktivt at komme “hen mod” som at komme “væk fra”? - hvor finder man den inspiration, motivation, og den ACTION der skal til?
Det handler, i al sin enkelhed om at det skal være vigtigt nok, og til at overskue. Bom! - de to ting, skal være i orden, ellers bliver ægget aldrig siddende… Så hvad er vigtigt nok for dig? og hvilket OVERSKUELIGE skridt kan du tage lige nu, ikke nu, men NU! for at handle på det?
