top of page
Forfatters billedeMette Bloch

Afvisning.


Jeg er ved at læse en bog. Den redder "Rejection proof" og handler om hvordan vi tackler det at blive afvist, og hvordan det kan tackles så det ikke føles så forfærdeligt.

Det kan være du nu tænker, "årh slap aaaafff! - hvor slemt kan det være at blive afvist?"

Men det viser sig, at det er en af de ting vi mennesker frygter aller aller mest. At have nederlag er én ting. Det kan der være grunde til og omstændigheder omkring, men en AFVISNING? - det er en "nej" - og det er en nej til dig. Sådan føles det i hvert tilfælde for de fleste.

Så hvordan kan du blive bedre til at tackle en afvisning, hvis du måske ikke lige orker at læse bogen?

Det første du kan gøre er, at forsøge at sætte dig selv i en situation, hvor du med stor sandsynlighed ved, at du vil få nej. Du vil måske mærke at dit hjerte begynder at slå hurtigere, at du sveder lidt i håndfladerne, og gennemfører du det, og stiller et spørgsmål som du med stor sikkerhed vil give dig et nej, så lyt på det nej du får. Er det et "jeg hader DIG! - hvorfor spørger du så ulidelig dumt?" - eller er det et "nej, det du spørger om kan jeg ikke hjælpe dig med" - der er nemlig forskel.

De fleste mennesker vil gerne hjælpe, og de vil også gerne lytte. Men det er ikke sikkert, at de kan eller vil hjælpe dig, være kæreste med dig, arbejde sammen med dig, eller støtte dig.

Betyder det så, at de afviser dig? - Ja, det gør det! - betyder dét så, at de hader dig? - langt fra!

Husk på at vi alle cykler gennem livet med forskellige prioriteter, forskellige opgaver og med timing der enten er god eller dårlig.

Det kan være at det du spurgte en person om sidste år, som gav dig et nej, ville give dig et ja, hvis du spurgte i dag!

At øve sig i at tackle en afvisning er guld værd. Du øver dig i at være modig. At gå derud, hvor mange aldrig tør stille sig! - Og det er her magien findes! - hvis du tør forsøge noget nyt, rykke dig selv ud af din komfortzone, og tage en chance, så kan det da godt være at du får nej, men du vil også få ja. Måske endda lige det ja, du allermest havde brug for!

Får du trang til at læse bogen, så har du linket her - tryk på bogen, så er du i gang!


37 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page